postheadericon Versace støtter forbud mod sandblæsning

versace_logo_150Det italienske modehus Versace har meddelt, at de støtter den internationale appel om et globalt forbud mod sandblæsning af jeans. Meddelelsen kommer efter en intensiv kampagne. Versace har tidligere nægtet at støtte appellen om et forbud, ligesom de har nægtet at give oplysninger om, hvordan deres jeans blev produceret.

Mange jeans har deres slidte look, fordi de er behandlet med sandblæsning, selvom denne behandling er kendt for at dræbe og invalidere sandblæsningsarbejderne i tekstilproducerende lande som Tyrkiet, Bangladesh og Cambodia.

Aktive Forbrugere kører i samarbejde med Clean Clothes Campaign Danmark en kampagne som sætter fokus på sandblæsning af jeans. Kampagnen er en del af det europæiske netværk Clean Clothes Campaign globale kampagne mod sandblæsning.

En lang række danske og internationale tøjvirksomheder og forhandlere har droppet sandblæsning, bl.a. H&M, Coop Danmark, Bestseller (Jack&Jones, Vero Moda) og Wrangler.

En gruppe virksomheder nægter fortsat at tage afstand fra sandblæsning det er bl.a. danske Solid og Iceman og internationale Armani og Dolce & Gabbana.

Klik her for at se en opdateret liste over virksomheder og sandblæsning.

Klik her for at læse appellen om et globalt forbud mod sandblæsning af jeans