postheadericon Der eksisterer ikke "sikker” sandblæsning

Interview med Yesim Yasin fra den tyrkiske Solidarity Commitee for Sandblasting Labourers. Hun fortæller bl.a. at 52 tyrkiske arbejdere indtil videre er døde af sandblæsningsskaderne. Om alternativerne til sandblæsning og om hvordan tøjvirksomheder nu flytter produktionen fra Tyriet til lande som Bangladesh og Syrien.

Solidarity Commitee blev dannet i juni 2008 for at føre kampagne mod sandblæsning af jeans i Tyrkiet og resten af verden. Solidarity Committee samler berørte arbejdere, arbejdsmedicinere, advokater, journalister, musikere, fagforeningsfolk, etc.

Yesim Yasin er interviewet af Christa de Bruin fra den hollandske Clean Clothes Campaign. Oversat af Clean Clothes Campaign Danmark.


yesimyasin_200Hvad er din rolle i Solidarity Commitee?

Jeg har været medlem af udvalget siden begyndelsen. Jeg tager mig primært af udenlandske anmodninger og internationale presse og NGO-relationer.


En af de første succeser Solidarity Committee opnåede var forbudet mod sandblæsning i Tyrkiet i marts 2009. Hvad er der sket siden da? Er forbuddet ved at slå igennem, eller foregår der stadigvæk manuel sandblæsning?

 Det tyrkiske sundhedsministerium udstedte et forbud mod den anvendte silicateknik til sandblæsning af denim i marts 2009. Siden da omfanget af problemet er reduceret dramatisk, og vi har ikke modtaget nogen oplysninger, der kræver stor opmærksomhed. Men vi har hørt, at der stadig er et meget lille antal af sweat-shop-lignende steder - et par lokale mærker fortsætter stadig med at anvende manuel sandblæsning ulovligt. Efter at have modtaget sådanne oplysninger, fik vi myndighederne til at anlægge sag mod dem.


Hvis tingene har ændret sig, hvilke andre teknikker bruges der så i stedet for sandblæsning? Hvad mener arbejderne om dette og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser har det fået?

Der har altid været alternative teknikker til sandblæsning. Den mest almindelige er "stone-wash". Fordi denimstoffet lægges i en stor gryde og vaskes sammen med pimpsten, er produktet og arbejderen helt adskilt. Under disse omstændigheder synes der ikke at være tale om sundhedsrisici. Men vi har fået oplyst, at perlite også har været brugt i stedet for pimpsten og nogle gange sammen med saltsyre (hydrogenchlorid-HCI). HCI’s PH værdi er meget høj, og derfor er det et irritationsmoment for luftvejene. Ved brugen af HCI skal der på arbejdspladsen foretages målinger og biologisk overvågning, og det bør kun ske med udlevering af de nødvendige personlige værnemidler. Gennem stone-wash kan der opnås et generelt slidt udseende af denimstoffet. Delvis blegning er ikke muligt.

Den anden teknik kaldes "kemisk". Normalt bliver kaliumpermanganat (KMnO4) sprøjtet enten gennem en børste eller en sprøjtepistol på denimstoffet. Ligesom HCI, har KMnO4 en høj pH-værdi og er et stærkt irriterende for luftvejene. Ved svære eksponeringer kan mangan forgiftning opstå. Derfor skal der ved brugen af denne teknik ligeledes foretages målinger og biologisk overvågning på arbejdspladsen, og det bør kun ske med udlevering af de nødvendige personlige værnemidler. Den kemiske proces efterlader en rest på stoffet efter behandlingen og er derfor ikke at foretrække.

Den tredje metode er "at slibe". Arbejderne gnider sandpapir på stoffet. Det er tidskrævende og vanskeligere. At blive udsat for organisk støv som følge af friktion har også sundhedsrisici såsom arbejdsbetinget astma. Derfor bør der på arbejdspladsen foretages målinger og biologisk overvågning med udlevering af de nødvendige personlige værnemidler.

Den sidste teknik er "laser". Investeringsomkostningerne på maskinen er høj, men det er en af de bedste muligheder så vidt det angår arbejdernes sundhed.. Der skal udleveres beskyttelsesbriller til arbejderne under operationen for at beskytte øjnene. Ellers ser det ikke ud til at andre sundhedsmæssig risicici bør vække bekymring.


Eksisterer der sådan noget som sikker sandblæsning som nogle virksomheder påstår?

Beklædningsindustrien har altid været blandt de mindst regulerede sektorer på verdensplan. Regeringer, især i "tredje verdens" lande, foretrækker at vende det blinde øje til de uformelle og usikre arbejdsforhold i beklædningsindustrien på grund af den overvældende konkurrence. Outsourcing blev en af de bedste muligheder for globale brands for at blive skånet for direkte ansvar og forpligtelser.

Det er næsten umuligt at anvende korrekte, obligatoriske sundheds- og sikkerhedsstandarder i tøjindustrien, for slet ikke at tale om monitorering og forbud. Derfor forkommer anvendelsen af grænseværdier for silica og tekniske foranstaltninger med streng støvkontrol helt urealistisk og vil heller ikke virke afskrækkende på alle virksomheder. Selvom det er tilfældet, ved vi, at et slibemiddel, der indeholder bare 1% silica forårsager silikose i det lange løb. Desuden ved vi, at sandblæsning med en relativ mindre mængde silica i jeans produktionen (kun relativ, stadig langt mere end de krævede grænser), ikke har givet tilfredsstillende resultater i praksis. Som Commitee, har vi konkluderet, at der ikke eksisterer sådan noget som "sikker sandblæsning" i tekstiler.


Er det muligt at få et EU forbud mod sandblæsning? Er det jeres ønske?

Det er og bør være muligt at få EU-dækkende forbud mod sandblæsning, især i tekstiler. Fordi sandblæsning er en valgfri proces i tekstiler (som det var tilfældet i jeans produktion i Tyrkiet), er anvendelsen hverken uundgåelig eller nødvendig. Det blev almindeligt som betegnelse på en modefænomen, blot som resultat af et trend / tendens i tiden. Og moden skifter. Intet enkelt menneske skal ofre livet for at opfylde kravene i en modetrend. Desuden er der alternative teknikker, der er relativt mindre skadelige, og langt mindre dødbringende, som nævnt ovenfor. Derfor arbejder vores globale partnere, som f.eks. Clean Clothe Campaign, på et EU forbud.


Hvordan er spørgsmålet om kompensation og medicinsk behandling af de berørte arbejdere blevet løst? Er der nogen, der tager sig af dem?

Medicinsk behandling er gratis for silikose patienter i Tyrkiet, men som du nok ved, er der er ingen specifik kur mod silikose. Takket være vores Committee’s utrættelige bestræbelser indvilgede den tyrkiske regering i 2011 i at betale en "invalidepension" til silikose patienter.

Faktisk stræbte vi efter at få regeringen til at acceptere, at silikose patienterne har ret til at få en pension i forhold til tab af arbejdskapacitet, uanset deres forsikringsdækning, dvs uanset om deres arbejde var formelt eller uformelt, da de havde fået en 100% invaliderende erhvervssygdom. Da den uformelle sektor er næsten halvt så stor som den formelle økonomi i Tyrkiet (endnu mere i tekstilbranchen), lykkedes vi ikke med det i dette forsøg. Derfor er vi ikke helt tilfredse med resultatet, men i det mindste har vores patienter nu indtægter, der næsten kompenserer for deres risiko.


Sandblæsning af jeans finder sted over hele verden. Hvad ved du om situationen i andre lande? Hvad er de største problemer eller læresætninger som andre lande bør følge op med arbejdere for at give dem en fair behandling (fx gæstearbejdere, der forlader landet)? Hvordan kan I nå ud til gæstearbejdere og arbejdere i den uformelle sektor? Samarbejder Solidarity Commitee med mennesker og organisationer i andre produktionslande?

Nationale forbud er i sidste ende kun til gavn for globale brands, for de kan net og hurtigt flytte et produktionssted i dagens globaliserede verden. Efter forbuddet i Tyrkiet har vi observeret at mange brands hurtigt har flyttet deres produktion, hovedsageligt til Bangladesh, men også til Syrien, Egypten, Vietnam og Mexico.

Ud fra et perspektiv om social retfærdighed kan vi ikke redde livet for nogle statsborgere og ofre andre til gengæld. Vi prøvede at få kontakt med et par læger, der har specialiseret sig i lungesygdomme og også med Sundhedsministeriet i Bangladesh, men kunne vi ikke finde en hensigtsmæssig modpart til at drøfte spørgsmålet og dele vores erfaringer.

Til gengæld har vi informeret vores globale partnere såsom Clean Clothes Camapgin, FSE-TCL og ITGLWF og de forsøger nu at forhindre de samme sundhedsmæssige problemer i at opstå i disse lande.

Desværre har vi ikke kunnet opspore gæstearbejdere i Tyrkiet selv om vi har sendt breve til sundhedsministerierne i Georgine, Rumænien, Azerbajdan og Moldavien 2 gange. Vi leder også stadigvæk efter partnerer i disse lande samt i lande som Bangladesh, Kina, Syrien og Indien.


Hvad er dit budskab til europæiske forbrugere?

Vi er godt klar over, at de europæiske forbrugere er bevidste om og meget opmærksomme på emner som arbejdsforhold.. Selv om det ikke er let at skelne mellem sandblæste jeans og andre denim produkter med vintagelook, kan forbrugerne reducere efterspørgslen ved ikke at købe jeans med det slidte udseeende.


Aktive Forbrugere arbejder for et bedre og mere bæredygtigt forbrug, herunder et etisk og socialt bæredygtigt forbrug. Aktive Forbrugere er derfor aktive i Clean Clothes Campaign Danmark, som arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene.