postheadericon Ret til en løn man kan leve af

Clean Clothes Campaign Danmark

Cambodia Tribunal Tognoni 550Tribunalet "Leveløn og anstændige arbejdsforhold for Cambodianske tekstilarbejdere" sætter fokus på de elendig arbejds- og lønforhold i den Cambodianske tøjindustri.

Arbejdere, multinationale selskaber og andre interessentgrupper fremlagde den 5. og 6. februar i Phlom Phen overbevisende vidnesbyrd om problemerne foran et panel af 5 uafhængige ekspertdommere.

Blandt vidnerne var Hieb Kimhour, en 27 årig kvindelig arbejder fra Grand Twins Internationalfabrikken, der laver tøj til Adidas og Reebook. Hun bor sammen med sin mand og søn i et lejet værelse, som er 2.5 gange 4.meter. Der bor de 5 voksne og et barn, da de er nødt til at dele rummet med 2 andre arbejdere. Der er ikke noget toilet, og de skal betale ekstra for vand og elektricitet. De deler nogle beskidte badeværelser sammen med masser af andre.

Klik her for at læse arbejdernes beretninger

I Cambodia er mindstelønnen for tekstilarbejdere på 66$ om måneden. Og beregninger fra Asia Floor Wage viser at en løn på mindst det dobbelte er nødvendigt for at gøre det muligt for tekstilarbejderne og deres familier at leve et ordentligt og værdigt liv.

- "Reelt betyder dette at de Cambodjanske tekstilarbejere lever et usselt liv i fattigdom, med elendige boligforhold, tvivlsom kost og en udsigtsløs fremtid for dem selv og deres familier. Dette selv om de arbejder 10 timer om dagen", siger Klaus Melvin Jensen, kampagneleder Aktive Forbrugere

Dommen og konklusionen fra panelet var klar. De multinationale tøjmærker som får produceret tøj i Cambodja må tage problemet med de alt for lave lønninger alvorligt og simpelthen begynde at betale mere for tøjet, så det bliver muligt for at arbejderne at få en løn som de kan leve af.

Klik her for at læse dommen (PDF format)

Og det er faktisk noget som arbejderne har en helt klar ret til at få. Som det fremgår af FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, Artikel 32: "Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse."

Meget af det tøj som sælges i Danmark er syet i Cambodja. Det gælder tøj fra multinationale tøjvirksomheder som H&M, Adidas, Puma og danske Bestseller. Bare Danmark importerer tøj direkte fra Cambodja for mere end 65 millioner kroner om året.

Asia Floor Wage Cambodias hjemmeside: afwcam.wordpress.com

 

Aktive Forbrugere arbejder for et bedre og mere bæredygtigt forbrug, herunder et etisk og socialt bæredygtigt forbrug. Aktive Forbrugere er derfor aktive i Clean Clothes Campaign Danmark, som arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene.