postheadericon Aktion mod H&Ms sultelønninger

Clean Clothes Campaign Danmark

HM Aktion 25102012 1 550Aktivister fra Aktive Forbrugere aktionerede torsdag den 25. oktober mod den svenske modegigant H&Ms butik på Kultorvet i København.

Aktionen er den del af en global kampagne som sætter fokus på de sultelønninger og elendige arbejdsforhold, som findes for de fattige Cambodjanske arbejdere som syr tøj for H&M.

Aktionen er en del af en global kampagne mod H&M og kommer efter at Svensk TV4 onsdag aften i dokumentarprogrammet "Kalla Fakta" afslørede, at lønnen for arbejderne i Cambodja ligger under 2.5 kroner i timen, hvilket betyder at arbejderne ofte lider af underernæring, selv om de har mange overarbejdstimer og bor under kummerlige forhold

Klik her for at se udsendelsen på TV4s hjemmeside

Alene i 2011 besvimede over 2400 arbejdere i Cambodja på grund af underernæring og overanstrengelse. I 25 separate tilfælde blev arbejderne kørt på hospitalet. De cambodjanske fagforeninger fortæller, at der har været mange flere uregistrerede tilfælde af besvimelser.

- "På trods af at lønnen til arbejderne kun udgør mellem 1% til 3% af prisen i butikkerne, så har H&M nægtet at tage reelle skridt for at sikre arbejderne en løn de kan leve af. H&M har forsøgt at bortforklarer massebesvinelserne med "massehysteri" bandt arbejderne. Dette samtidig med at de markedsfører sig som en af de mest etiske virksomheder i den globale tøjbranche", siger Klaus Melvin Jensen, Kampagneleder Aktiv Forbrugere.

H&M er verdens næststørste modevirksomhed med mere end 2.600 butikker. Overskuddet før skat i 3. kvartal 2012 var på på 4850 millioner svenske kroner.

I de seneste uger har der også været aktioner mod H&M i Paris, London, Bruxelles, Amsterdam og Chicago, Stockholm og Oslo.

Klik her for at se billeder fra aktionerne


Kampagnen mod H&M er sat i værk af den Internationale netværksorganisation Clean Clothes Campaign, som arbejder for bedre forhold for arbejdere i den globale tekstilndustri. Aktive Forbrugere har været aktivt partnerorganisation i Clean Clothes Campaign siden 2007.