postheadericon Adidas betaler Kizone arbejdere

Clean Clothes Campaign Danmark

adidas aktion 11062012 550International kampagne tvinger sportstøjgiganten Adidas til at betale 2.800 indonesiske tekstilarbejdere 1,8 millioner US$ i udestående løn efter lukningen af sportstøjsfabrikken PT Kizone i april 2011.

Aktive Forbrugere har deltaget i kampagnen med aktion mod addidasbutik i København og deltagelse online-aktioner og underskriftindsamling.

Mens indholdet af aftalen forbliver fortroligt, vil de tidligere ansatte få en betydelig sum fra Adidas. Forliget markerer en fantastisk indsats, og er enden på en international tvist, der er opstået på grund af Adidas forudgående afvisning af at erkende et ansvar og betale de 1,8 millioner US$, som arbejderne havde ret til som fratrædelsesgodtgørelse.

- "Vi er stolte af at være en del af en sådan aftale, men mest af alt er vi lettede over, at vores familier vil modtage de midler, som de så desperat har brug for ", sagde Aslam Hidayat, tidligere Kizone arbejder og koordinator for PT Kizone arbejdernes koordinationsudvalg

Kampagnen, blev ledet af Kizone arbejdere i Indonesien og af arbejdstagerrettighedersorganisationer i hele verden, herunder Clean Clothes Campaign i Europa, People and Planet, SumOfUs.org og War on Want.

Ved adskillige aktioner i hele 2012 blev opfordret Adidas til at betale arbejderne og respektere deres menneskerettigheder. I april 2012, på den første årsdag for fabrikslukningen afleverede aktivister en underskriftsliste med over 50.000 navne fra hele verden.

I Danmark demonstrerede Aktive Forbrugere, Clean Clothes Campaign Danmark foran Adidas butik i København. Klik her for at læse mere.

Europæiske aktivister har også brugt de sociale medier i kampagnen, bl.a. ved at gå ind på "adidas originales"-Facebook-side og i en uge lægge tusindvis af kommentarer med krav om handling. Universiteterne i England og USA har afholdt demonstrationer mod Adidas, og tolv amerikanske universiteter har afbrudt samarbejdet med Adidas.

- "Succesen med denne kampagne viser styrken af arbejdersolidaritet og viser, hvad et internationalt pres fra forbrugerne kan medføre. Denne sag skaber præcedens, og det er første gang, at Adidas har betalt fratrædelsesgodtgørelse til arbejdere. Der er en enorm magt, når fagforeninger, arbejdere og forbrugere går sammen, og det er på tide at de globale brands tager ansvar og respekterer menneskerettighederne for arbejderne i hele hele deres forsyningskæde.", siger Kenneth Rasmussen fra Aktive Forbrugere.

Læs mere

Fornærmende ringe tilbud fra adidas (17.08.2012)
> Aktioner mod landsholdets EM-sponsor adidas (14.06.2012)