postheadericon Danske virksomheder tager ansvar i Bangladesh

Clean Clothes Campaign Danmark

RanaPlaza ILRF 1000xSeks danske virksomheder har nu underskrevet aftalen 'Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh', som skal forbedre de livsfarlige forhold på tekstilfabrikkerne i Bangladesh.

Det er IC Companys, DK Company, PWT Group, COOP Danmark, Dansk Supermarked og Bestseller med tøjmærker som Vero Moda og Jack&Jones. Mere end 55 række førende internationale tøjvirksomheder havde allerede underskrevet aftalen herunder H&M, Inditex (Zara), PVH (Calvin Klein), Tchibo, Helly Hansen, G-Star, Benetton og Esprit.

Kolapset af Rana Plaza tekstilfabrikken i Bangladesh den 24. april 2013 satte et globalt fokus på de livsfarlige forhold for de fattige tekstilarbejdere i Bangladesh arbejde under. Kolapset er en af de største industriulykker nogensinde, hvor mere 1127 tekstilarbejdere blev knust til døde og over 1650 er blevet indlagt på hospitalet. En lang række tøjvirksomheder fik produceret på fabrikken, herunder to danske: Mascot Arbejdstøj og PWT Group/Texman som bl.a. ejer Tøjeksperten og Wagner.

'Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh' sikrer uafhængige sikkerhedsinspektioner med offentliggørelse af resultaterne, tvungne reparationer og renovationer af fabriksbygningerne, en forpligtelse for tøjvirksomhederne til at dække udgifterne til sikkerhedsforbedringer og til at afslutte samarbejdet med fabrikker, der nægter at foretage de nødvendige ændringer. Aftalen giver også arbejdere ret til at nægte farligt arbejde, i overensstemmelse med ILO-konvention 155. Bangladesh Fire and Safety Accord kommer således til at spille en afgørende rolle for arbejderne og deres fagforeninger.

Klik her for at læse 'Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh' (PDF format)

- Vi kunne godt have ønsket at de danske virksomheder havde været hurtigere til at underskrive aftalen. Men det er historisk at de nu for første gang tager et reelt ansvar for at få indført sikre og ordentlige forhold i tøjindustrien i Bangladesh. Fremover vil vi forbrugene kunne købe tøj som er produceret i Bangladesh med en klart bedre samvittighed, siger Klaus Melvin Jensen, Kampagneleder i Aktive Forbrugere.

'Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh' er blevet promoveret af den internationale Clean Clothes Campaign i en stærk alliance med de førende fagforeninger IndustriALL Global Union, UNI Global Union og Amerikanske Workers' Rights Consortium.

Aktive Forbrugere arbejder for et bedre og mere bæredygtigt forbrug, herunder et etisk og socialt bæredygtigt forbrug. Aktive Forbrugere er derfor aktive i Clean Clothes Campaign som arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene.

Clean Clothes Campaign Danmarks hjemmeside: www.cleanclothes.dk