postheadericon Kosmetik med ulæselig og ulovlig mærkning

Kemi Gruppebillede webKosmetik indeholder ofte kemikalier som er problematiske for både mennesker og miljø. Stoffer som: Propylparaben, der anvendes som konserveringsmiddel, og mistænkes for at være hormonforstyrrende; Benzylalkohol der er allergif-remkaldende ved hudkontakt; Hexylcinnamal der er et af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer fordi det kan give allergi; Oxidized Polyethylene der findes i kosmetik som mikroskopiske plastkorn og kan belaste miljøet. Man kan desværre blive ved!

Det er derfor særdeles vigtigt at kosmetikproducenterne mærker produkterne, så det er nemt for forbrugerne at læse hvad produktet indeholder. Det fremgår da også at EUs kosmetikforordning at: "Mærkningen skal være angivet med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver.".

Aktive Forbrugere har kigget på en række produkter hvor mærkningen er skjult, ulæselig eller helt mangler.

 

 

Eksempler på ulæselig, skjult og manglende mærkning

False Lash Wings web

False Lash Wings L’oreal Butterfly effect Fibers (Mascara) - Ingredienslisten findes på bagsiden af en etiket/stregkode som sidder på beholderen. Dette er indikeret med en ekstremt lille pil. Meget svært at læse da skriften er er meget lille og trykt med en lysegrå farve. Indeholder bl.a. Disodium EDTA der kan komplexbinde tungmetaller og dermed gøre dem mere tilgængelige i vandmiljøet.
 

MaxFactor MasterPieceMax web

Max Factor Masterpiece Max Mascara Black (Mascara) - Ingen ingredienslisten på selve produktet. Intet 'Hånd-bog-symbol' på beholderen. Ingen Ingredienslisten i butikken. Indeholder bl.a. konserveringsmidlet Propylparaben som mistænkes for at være hormonforstyrrende.


LaRochePosay Silicium webLa Roche-Posay Silicum (Neglelak) - Ingredienslisten findes under en etiket på bagsiden af beholderne. Dette er indikeret med en meget lille pil. Meget svær at læse da skriften er trykt med en lysegrå farve. Indeholder bl.a. Oxidized Polyethylene der findes i kosmetik som mikroskopiske plastkorn og kan belaste miljøet og farvestoffet CI 42090/Blue 1 Lake som mistænkes for at kunne påvirke miljøet.

Klik her for at se flere eekesmpler på Aktive Forbrugeres Fecebook side.