postheadericon Læder og kemikalier

garvning indienFra et dyr bliver flået, til vi står med det endelige læderprodukt i hænderne, har læderet været på en lang - og i de fleste tilfælde også giftig - rejse. Op imod 80 % af det læder der anvendes i dag er garvet med tungmetallet krom og en lang række af andre kemikalier, hvilket kan være stærkt skadeligt for både mennesker og miljø, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis.

Manglende beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger på garverierne udgør en stor fare for arbejderne, idet kontakt med krom og andre anvendte kemikalier bl.a. kan resultere i hudsygdomme, åndedrætsbesvær, nyre-relaterede sygdomme samt øge risikoen for udvikling af kræft. Samtidig er der også risiko for, at vandmiljøet og jorden bliver forurenet, hvis garverierne bl.a. ikke sørger for at rense deres spildevand og udvise omtanke for miljøet.

Garvning
Garvning betragtes som et af de ældste håndværk i verden og er den process som omdanner huder til læder. I garvningsprocessen tale om tre generelle faser. I den første fase gøres huden klar til at blive sendt til garverierne, her vil kød og hår blive fjernet og huden typisk blive desinficeret, hvilket kan indebære brug af en lang række af kemikalier. I den anden fase vaskes, bleges og blødgøres huden, hvilket er nødvendigt inden den egentlige garvning kan finde sted. Der findes forskellige garvningsmetoder: bl.a. kromgarvning og vegetabilsk garvning, Kromgarvning kræver bl.a. at huden behandles med kromsulfat og svovlsyre. Mens vegetabilsk garvet læder derimod bliver behandlet med naturlige materialer. Afslutningsvis i den tredje fase, hvor huden er blevet garvet og omdannet til læder, vil læderet blive tørret, blødgjort og tilpasset kundens ønsker i forhold til farve og udskæring.

Kromgarvning
En afgørende grund til at kromgarvning er den mest anvendte metode i dag er, at kromgarvning er med til at muliggøre masseproduktion af lædervarer, idet kromgarvning er den mest tidsbesparende garvningsmetode. Ved kromgarvning tager garvningsprocessen ca. en dag, mens det ved vegetabilsk garvning kan tage op til 40-60 dage. Den hurtige garvningsproces kommer naturligvis også til udtryk i det endelige produkts pris, og kromgarvet læder er derfor som regel billigere end vegetabilsk garvet læder. Den effektive garvningsprocess indebærer bl.a., at huden lægges i bassiner med svovlsyre og kromsulfat.

Vegetabilsk garvning
I modsætning til kromgarvning garves huden ved vegetabilsk garvning ved hjælp af naturlige materialer som bark, blade og nødder. Dette giver læderet unikke brune og orange nuancer, som ændrer sig i løbet af produktets levetid og giver dermed læderet patina. På trods af, at der ved selve garvningen ikke anvendes krom, skal man være opmærksom på, at det endelige produkt kan indeholde krom, hvis det efter garvning er farvet med en kromholdig farve. Man kan dog som hovedregel sige, at vegetabilsk garvet læder vil indeholde et markant lavere niveau af krom.

Læderets egenskaber
Sammenlignet med kromgarvet læder er vegetabilsk garvet læder mere sårbart over for vand og varme. Vegetabilsk garvet læder får dermed lettere pletter ved kontakt med vand og ved for høj varme vil læderet enten krympe eller knække. Når kromgarvet læder er helt nyt, vil det oftest føles blødere end vegetabilsk garvet læder. Dette vil dog ændre sig i løbet af produktets levetid, idet vegetabilsk garvet læder med tiden bliver mere smidigt. Samtidig er vegetabilsk garvet læder ofte af en højere kvalitet med længere levetid. Det endelige produkt adskiller sig dermed fra hinanden, hvilket betyder at kromgarvning og vegetabilsk garvning ikke nødvendigvis kan erstatte hinanden.

Mærker og certificeringer
Svanen! kan blive certificeret med den nordiske miljømærkningsordning Svanen, som bl.a. sætter følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • International Labour Organization's (ILO) konventioner skal overholdes gennem hele produktionskæden. Dette omfatter bla. arbejdernes ret til at organisere sig, samt forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Producenter skal opgive navn på brugte slagterier, hud/skind-distributører og garverier.

Blomsten er den europæiske miljømærkning. Blandt læderprodukter er det udelukkende fodtøj, som denne certificering dækker over. Der er flere sko og støvler på markedet, der bærer Blomsten. Blomsten sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • Der sættes grænseværdier for vandforbruget ved garvning.
  • Energiforbrug i fremstillingsfasen skal angives.

Kromgarvning i Bangladesh er en effektiv men giftig affære
Kromgarvet læder behandles som nævnt bl.a. med svovlsyre og kromsulfat, hvilket er yderst skadeligt for miljøet. Anvendelsen af disse stærke kemikalier er problematisk, hvis man ser på den kontekst huden bliver garvet i. Store dele af den globale garvningsindustri er nemlig placeret i lande som Indien, Pakistan og Bangladesh9 hvor overtrædelser af miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder er daglig kost.

Bangladeshs læderindustri
Det anslås, at Bangladesh i perioden juni 2011 til juli 2012 havde en eksport af læder og lædervarer på 3,9 milliarder kroner. Garvningsindustrien i Bangladesh har været stødt stigende de seneste år og fra 2001-2011 steg garveriernes eksport gennemsnitligt med 242 millioner kroner hvert år. Op imod 90-95 % af Bangladeshs garverier er centreret i Hazaribagh-området, som er en del af Bangladeshs hovedstad Dhaka

Ligesom tekstilindustrien står læderindustrien i Bangladesh overfor massive udfordringer, når det kommer til at sikre miljøhensyn og menneskerettigheder. Hazaribagh betegnes, ifølge den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watch, som en 'enforcement free zone', hvilket betyder, at den bangladeshiske regering ikke, eller kun i meget begrænset omfang, fører tilsyn med garverierne i dette distrikt. De der ejer garverierne bliver dermed ikke stillet til ansvar for brud på miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder., hvilket er yderst problematisk i et land, som i forvejen kæmper med udbredt korruption, fattigdom, stærkt kritisable arbejdsforhold og manglende fagforeningsdannelse. Hensynet til miljøet, arbejderne og indbyggerne i Hazaribagh er dermed meget mangelfuld.

Se Human Rights Watch's video Toxic Tanneries og få et indblik i virkeligheden for arbejderne i Hazaribagh.


En flod af kemikalier
En af de helt store problematikker med garverierne i Hazaribagh er, at de giftige kemikalier som anvendes i garvningsprocessen ikke håndteres på ansvarlig vis, hvilket har skadelige konsekvenser for miljøet, arbejderne og de lokale indbyggere.

Human Rights Watch foretog i 2012 en undersøgelse af arbejdsforholdene og miljøpåvirkningen af de ca. 150 garverier, der er placeret i Hazaribagh. Undersøgelsen bekræftede alle, at ingen af garverierne i Hazaribagh har etableret rensningsanlæg, der kan rense spildevandet fra garverierne. Som konsekvens heraf udledes vandet, som er fyldt med skadelige kemikalier, direkte i floden Buriganga og Dhakas gader. Det vil sige, at det ikke kun er arbejderne på garverierne, som bliver udsat for skadelige kemikalier, men også de lokale indbyggere i Hazaribagh, idet de bl.a. bader og vasker deres tøj i floden. Samtidig er de også udsat for indånding af giftige gasser, deres jord forurenes og under monsuntiden risikerer de, at det giftige spildevand strømmer ind i deres hjem.

Forureningsgraden af spildevandet
Den bangladeshiske regering vurderede i 2003, at der hver dag løber omkring 21.600 kubikmeter spildevand fyldt med skadelige kemikalier direkte ud i Hazaribaghs gader og floder. Forureningsgraden af spildevandet er blevet undersøgt af mange og i 1999 blev en undersøgelse af et specifikt garveris spildevand offentliggjort. Denne undersøgelse viste, at koncentrationen af kemikalier i spildevandet oversteg landets tilladte standarder i voldsom grad. Koncentrationen af krom blev målt til 4.043 mg. per liter, selvom det tilladte indhold kun er 2 mg. per liter og 45.000 mg. chlorid mod de tilladte 600 mg. per liter.

Det diskuteres derudover, i hvor høj grad grundvandet også er blevet påvirket af de høje koncentrationer af kemikalier i spildevandet. Selvom forskere endnu ikke er nået til enighed om dette, så understreger Human Rights Watch, at dette under alle omstændigheder er en overhængende fare, da op til 95 % af Dhakas vandforsyning kommer fra grundvandet.

Skadelige arbejdsforhold
Foruden de katastrofale følger det kemikalieholdige spildevand påfører miljøet, så har garveriernes håndtering af kemikalier og affald også alvorlige konsekvenser for arbejderne og den lokale befolknings sundhed.

I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch fortæller mange af arbejderne på garverierne, at deres helbred har lidt skade på grund af deres arbejde. Størstedelen af arbejderne kommer dagligt i kontakt med kemikalier, idet de ikke er udstyret med tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, herunder: forklæde, handsker, sko, sikkerhedsbriller og masker. Dette sker bl.a., når de med deres bare hænder lægger huderne i blød i bassiner med krom og svovlsyre. Arbejderne modtager ikke tilstrækkelig undervisning til at vide, hvilke forholdsregler de bør tage og dette har store konsekvenser for deres helbred. Den daglige kontakt med kemikalier betyder, at mange arbejdere er plaget af hudsygdomme og åndedrætsbesvær.

Under selve garvningsprocessen udledes mange kemiske gasser, heriblandt hydrogen-sulfid, ammoniak og krom-sulfid. Disse kemiske gasser er yderst skadelige for arbejderne. F.eks. kan kortvarig inhalering af hydrogen-sulfid føre til bevidstløshed, væskeansamling i lungerne og påvirke det centrale nervesystem. Mens indånding af en høj koncentration af hydrogen-sulfid kan være dødelig. Ammoniak-gas kan ætse huden og øjets hinde samt give åndedrætsbesvær. Langvarig eller gentagen inhalering af svovldioxid kan give astmatiske anfald. Mens krom-sulfid, som er et af de mest anvendte kemikalier i Hazaribagh, kan give åndedrætsbesvær. Samtidig viser studier også, at gentagen kontakt med krom øger risikoen for udvikling af kræft18. De sundhedsskadelige og farlige arbejdsforhold bliver tydeliggjort af den lokale organisation Environmental and Human Development, som vurderer, at op imod 90 % af garveriarbejderne i Hazaribagh dør inden de bliver 50 år på grund af deres daglige kontakt med giftige kemikalier.

Foruden de sundhedsskadelige arbejdsforhold, så modtager arbejderne i Harzaribagh-garverierne også urimeligt lave lønninger på trods af lange arbejdsdage. Månedslønnen for en garveriarbejder ligger typisk på omkring 218 kroner. Samtidig havde ingen af de arbejdere som Human Rights Watch interviewede skriftlige ansættelseskontrakter, hvilket betyder, at arbejdernes jobsikkerhed er truet og at de i mange henseender ikke kan kræve deres ret. Dette ses bl.a. i tilfælde af arbejdsulykker, hvor arbejderne sjældent modtager kompensation.