postheadericon Bomuld - den store forurener

bomuld 1Den konventionelle bomuldsproduktionen benytter store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og udpines. Verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5% af det samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10% af det samlede pesticidforbrug og 25% af det samlede forbrug af insektgifte. Derudover skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand. I det seneste år er det dog startet en produktion af økologisk bomuld.

Konventionel bomuld
Som nævnt er bomuld er populært sagt en tørstig afgrøde, som kræver meget vand under dyrkningen. Dette har i flere sammenhænge resulteret i katastrofale konsekvenser for det omgivende økosystem. Bomuldens sårbarhed og behov for vand betyder, at der i den konventionelle bomuldsproduktion anvendes store mængder af kunstvanding og pesticider for at sikre en gunstig produktion. Det er nødvendigt med store mængder af kunstvanding, idet det kun er omkring 50 % af den globale bomuldsproduktion, der dyrkes i områder, hvor den naturlige nedbør kan mætte bomuldens behov for vand. Vestafrika er en af de regioner, hvor den naturlige nedbør er tilstrækkelig til at dække bomuldens vandbehov, mens Centralasien især kæmper med et stort behov for kunstvanding.

Udfordringen ved at dyrke bomuld uden kunstvanding består i høj grad i, at regnen kan falde sporadisk, hvilket gør det vanskeligt at sikre en kontinuerlig produktion af tilstrækkelig høj kvalitet. Samtidig viser undersøgelser, at man ved brug af kunstvanding kan opnå et større udbytte af bomulden. Ved kunstvanding kan der i gennemsnit høstes 854 kg. bomuld pr. hektar, mens der gennemsnitlig høstes 391 kg. pr. hektar ved regn-mættet.

Kunstvandings drænende effekt
Kunstvanding medfører alvorlige konsekvenser for miljøet, idet massiv brug af kunstvanding bl.a. dræner den omkringliggende jord. Dette sker idet, kunstvanding ofte foregår ved, at man via. et kanalsystem trækker ferskvand ud fra floder eller søer og anvender dette til bomuldsproduktionen. Effektiviteten af kunstvandingen kan variere meget alt efter de tilgængelige ressourcer på den pågældende produktion. Undersøgelser viser, at i Asien spildes op mod 60 % af vandet på grund af mangelfuld og ineffektiv håndtering af kunstvandingssystemerne. Mens det ved at anvende dryp-kunstvanding, i stedet for traditionelle kunstvandingsmetoder, er muligt at spare op mod 30 % vand. Til gengæld er denne form for kunstvanding også ressourcekrævendende og begrænsende, da dryp-kunstvanding kun kan anvendes i områder, hvor bomulden plukkes manuelt. Dette skyldes, at der ved dryp-kunstvanding skal lægges liner ud, som vil blive ødelagt af

Et eksempel på den drænende effekt kunstvanding har på ferskvand-økosystemerne ses blandt andet i Usbekistan, hvor området ved Aralsøen har lidt som offer for kunstvanding i ris- og bomuldsproduktionen.

Aralsøen en menneskeskabt ørken
Aralsøen er situeret i Usbekistan og grænser op til Kasakhstan. I 1960 udgjorde søens areal omkring 66.000 km2, og rangerede som verdens fjerdestørste sø. Men allerede i 1969 var søens areal skrumpet til ca. 60.000 km2, hvilket skyldes den intensiverede brug af kunstvanding til bomuld- og rismarker. Til at sikre, at bomuldsmarkerne i regionen blev forsynet med tilstrækkelig vand, blev der udledt vand fra de to floder, Amu Darya og Syr Darya, som udmundede i Aralsøen. Som konsekvens af den massive kunstvanding er de to floder nu ikke længere forbundet med søen. Dette har resulteret i, at Aralsøen nu har mistet omkring 84 % af dens areal og at søens vandindhold i dag udgør mindre end 10 % af det oprindelige.

bomuld 2

Søens forvandling har store sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for området omkring Aralsøen. Før den intensiverede brug af kunstvanding var området kendt for en rivende fiskeindustri, men nu er området omdannet til en menneskeskabt ørken. I 1960'erne blev der fisket 40.000 tons fisk om året, men nu er fiskeindustrien ødelagt på grund af et forhøjet saltindhold i søen. I 1960 indeholdte søens vand kun 1 gram salt pr. liter, i 1989 var dette steget til 30 gram salt pr. liter og i 2006 blev det målt, at den sydlige del af Aralsøen indeholdt op til 100 gram salt pr. liter.

Jordens saltindhold er også steget og regionens drikkevand er betydeligt forringet. Samtidig har den menneskeskabte ørken medført, at klimaet bliver mere tørt og ufrugtbart med varme somre og kolde vintre. Ørkendannelsen betyder også, at der opstår stærke sandstorme, der kan blive op til 400 km lange. Disse storme påvirker både landbruget og indbyggernes sundhed. Unicef vurderer, at sandstormene, som er fyldt med skadelige kemikalier fra pesticiderne, påvirker befolkningens sundhed i foruroligende grad. Unicef rapporterer, at befolkningen i området lider af et højt niveau af blodmangel, tuberkulose samt lever- og nyresygdomme. Aralsøen er dermed et eksempel på, hvor alvorlige og omfattende konsekvenser en ubalance i det naturlige økosystem kan have for miljøet og den generelle sundhed i et område. Den ubalance overdreven kunstvanding skaber hindrer med andre ord en bæredygtig bomuldsproduktion.

bomuld 3

Pesticiders skadelige effekt
Foruden de negative konsekvenser kunstvanding medfører, er den konventionelle bomuldsproduktions anvendelse af gødning og pesticider også stærkt skadeligt for miljøet. Ved anvendelse af disse midler risikerer man at forurene grundvandet, idet skadelige kemikalier og kvælstof fra gødningen siver ned i jorden med regnvandet og forurener drikkevandet.

Derudover kan dårlig håndtering af kunstvanding også resultere i, at overfladevand, der indeholder skadelige kemikalier, siver ud i vandløb og floder og forurener disse. Samtidig opleves det også at flere af de skadelige insekter, som skader bomuldsplanten, bliver resistente over for pesticiderne, hvilket betyder, at stærkere kemikalier tages i brug.

Udover de miljømæssige konsekvenser kan brugen af pesticider og håndteringen af disse også have sociale implikationer. Industrialiseringsgraden af bomuldsindustrien varierer meget fra de hyper-industrialiserede storproduktioner i USA, hvor gødning og pesticider spredes ved hjælp af maskiner til mere primitive produktioner drevet af småbønder i lande som Indien og Pakistan. Her håndplukkes bomulden og pesticider og gødning spredes af arbejdere, der ikke bærer tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I Indien og Pakistan går arbejderne ofte barfodet i marken og uden nogen form for beskyttelse på arme eller ansigt. De udsættes dermed for fare, da de kommer i kontakt med de giftige pesticider, hvilket giver alvorlige kroniske helbredskonsekvenser. Arbejdernes udsættelse for kontakt med pesticider er meget kritisk på grund af den generelle sundhedstilstand hos arbejderne kombineret med det faktum, at der i disse lande bliver anvendt pesticider, som er så giftige, at de ofte forbydes i de industrialiserede

Økologisk bomuld
Et alternativ til den konventionelle bomuld er økologisk bomuld, som er dyrket uden brug af pesticider eller insektgifte. I stedet for at bekæmpe skadedyr, plantesygdomme og ukrudt med kemikalier, anvendes der i den økologiske produktion biologisk bekæmpelse. Det vil sige, at skadedyr, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved brug af levende organismer, såsom rovinsekter, snyltehvepse eller bakterier og svampe. Der er dermed ingen forurening forbundet med dyrkningen, hvilket giver mulighed for at opretholde og forbedre biodiversiteten samt sikre en naturlig balance mellem skadedyr og nytteinsekter. Samtidig sikrer den økologiske dyrkning, at landbrugsjorden bevarer dens frugtbarhed, i modsætning til den konventionelle dyrkning, hvor jorden ofte udpines.

I den økologiske produktion er det ikke tilladt at anvende genmodificerede bomuldsfrø.

Den økologiske bomuld har et mere positivt aftryk på miljøet end den konventionelle bomuld, men der er dog lang vej endnu, før den økologiske bomuld for alvor får slået sig fast på det globale marked. Ifølge sammenslutningen International Forum for Cotton Promotion, udgjorde den samlede økologiske bomuldsproduktion i 2009 kun 0,24 % af den samlede globale bomuldsproduktion.

En af de store udfordringer for økologisk bomuld er, at udbyttet er op til 50% mindre end udbyttet af en konventionel bomuldsproduktion. Dette giver finansielle tab, hvilket er en stor udfordring for producenterne, hvis det globale marked ikke samtidig støtter den nødvendige stigning i pris for økologisk bomuld. Det faktum, at der ved dyrkningen af økologisk bomuld ikke anvendes pesticider eller andre former kemikalier giver naturligvis økologisk bomuld et mere miljøvenligt aftryk. Men det er også vigtigt, at holde sig for øje, at de problematikker der tidligere er opridset med bomulds store behov for vand også gør sig gældende for økologisk bomuld. I den økologiske bomuldsproduktion anvendes kunstvanding også, hvilket betyder, at man også i den økologiske bomuldsproduktion risikerer at belaste miljøet ved at dræne vandressourcerne.

GOTS - THE GLOBAL ORGANIC TEXTILE STANDARD
GOTS er en international standard for økologiske tekstiler, og stiller sociale og miljømæssige krav gennem alle produktionsled. Der findes to forskellige niveauer af GOTS-mærkningen. Et produkt kan enten bære mærkningen 'organic' eller 'made with organic'.

'Organic'-mærkningen kræver, at et produkt som minimum består af 95% certificeret økologiske fibre. Mens 'made with organic' som minimum skal indeholde 70% økologiske fibre.

GOTS-certificeringen indebærer derudover bl.a.:

  • Der sættes sociale minimumskriterier gennem hele produktionskæden. Disse kriterier er i overensstemmelse med ILOs konventioner (International Labour Organization) og omfatter bl.a. arbejdernes ret til foreningsdannelse og forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Genmodificeret bomuld kan ikke bære GOTS-mærkningen.
  • Der må ikke anvendes klorin til blegning af bomuld.
  • Alt spildevand skal renses.