postheadericon Rana Plaza - Livsfarligt arbejdsmiljø

RanaPlaza24. april 2013 kollapsede Rana Plaza bygningen, som på det tidspunkt husede fem tekstilfabrikker, der alle producerede for europæiske og nordamerikanske virksomheder. 1.134 mennesker blev slået ihjel, og flere tusind kom til skade. Og selvom kollapset var unikt i størrelse og en de største industrikatastrofer i nyere tid, så er det bare ét ekstremt eksempel, i en global tekstilindustri hvor dødsulykker og og alvorlige skader er hverdagskost.

For alle involverede blev Rana Plaza det "wake-up-call" der fik regeringer, arbejdsgivere, virksomheder og civilsamfund til at love forandring. I kølvandet på kollapset blev der grundlagt flere initiativer der skulle dæmme op for, at en sådan katastrofe kunne ske igen, og for, at en form for godtgørelse blev ydet til dem der allerede var blevet ofre.

Der kom to banebrydende initiativer ud af efterspillet, umiddelbart efter kollapset: 'Rana Plaza Arrangement' og 'Akkorden for brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh'.. Begge blev forhandlet på plads i et samarbejde mellem lokale og internationale fagforeninger, store tekstilproducerende virksomheder og civilsamfundsorganisationer, og alle parter er direkte involveret i implementering af aftalerne. Disse sammenslutninger har vist sig effektive, når det kom til at levere på en transparent og målbar facon, noget som 20 års virksomhedsdrevne initiativer ikke har kunnet præstere.

'Rana Plaza Arrangement' afsluttede sent i 2015 deres arbejde med at sikre midler til en fond, der skal bidrage med lægehjælp til de tilskadekomne, og som fortsat yder støtte til dem, der har behovet. 'Rana Plaza Arrangement' er et eksempel på, hvordan man kan opnå kompensation til ofre for arbejdsulykker gennem en hel leverandørkæde, og har fungeret som inspiration og skabt præcedens i lignende sager. Desværre er problemet stadig at få virksomheder til at tage lignende ansvar i de ulykker der ikke er lige så spektakulære i størrelse, og derfor ikke opnår samme mediedækning.

'Akkorden for brand- og bygningssikkkerhed i Bangladesh', eller bare Akkorden som den også bliver kaldt, er et lovligt bindende 5-årigt program, der har som mål at få aftagervirksomheder til at arbejde for at forbedre sikkerheden på de fabrikker de aftager fra. Akkorden blev lanceret indenfor den første måned efter kollapset, og et massivt internationalt pres på virksomhederne var med til at sikre, at der efter seks måneder var over 200 underskrivere.

'Akkorden' har gjort et fremragende stykke arbejde med at forbedre sikkerheden på de over 16.000 fabrikker der er dækket af aftalen. Ud over at lave gennemgående auditeringer, som har gjort både de der ejer, og dem der arbejder på, fabrikkerne opmærksomme på sikkerhedsrisici der før var ukendte, har aftalen, med de krav der er indskrevet, også bidraget til udviklingen af en kultur, hvor man i større grad er opmærksom på at få rettet op på de forhold der er kritisable, end man har været tidligere. Derudover har akkorden været involveret i etableringen af rettighedsbaserede klagemekanismer, der fokuserer på at få løst problemerne i stedet for kun at kortlægge og analysere dem. Dette har også medvirket til, at der i højere grad er fokus på at træne arbejdere, såvel som fabriksejere, til, at opdage og håndtere kilder til risici på fabrikkerne.

Det har altid været en ambitiøs plan, at gøre tekstilindustrien sikker på bare fem år. Det er ikke lykkedes endnu med sikkerheden på tekstilfabrikkerne i bangladesh er lang bedre nu end før Rana Plaza katastrofen.