postheadericon Bæredygtigt tøjvalg - En forbrugerguide

toejindkoebSom forbruger er det svært at handle bæredygtigt i tøjbutikkerne. Der mangler helt basale oplysninger om hvor og under hvilke forhold tøjet er produceret og kun lidt tøj er mærket med troværdig bæredygtighedmærker.

Som forbruger kan man man dog godt gøre noget. Aktive Forbrugere har udarbejdet denne forbrugerguide som kan fungere som hjælpe forbrugerne til et bedre og mere bæredygtigt tøjforbrug.

Fast Fashion
Oprindeligt var der kun to tøjkollektioner om året: Vinter og sommer. Det blev senere udvidet med forårs- og efterårskollektioner. I 1990'erne opstod 'Fast Fashion' hvor virksomheder som H&M, Zara og Bestseller (Vera Moda, Jack&Jones) begyndte at masseproducere tøj, som konsekvent løber efter de nyeste ofte kortlivede designtrends. Det kan fx være en særlig farve eller mønster som lige er oppe og vende. Forretningsmodellen er baseret på stor udskiftning af produkt, lave produktionspriser og stor omsætning.

Derfor er der nu kun uger mellem de forskellige kollektioner. Det kan tage helt ned til 14-21 dage fra et design bliver til og til det færdigproducerede tøj rammer butikkerne. Som eksempel har danske Vero Moda otte almindelige kollektioner om året. Dertil kommer otte 'ekspress' kollektioner og en række såkaldte 'need-for-speed' kollektioner.

Den opskruede hastighed lægger et voldsomt pres på producenterne i leverandørkæden, som generelt lider under dårlig ledelse og manglende dialog med arbejderne og derfor i praksis ikke har kapacitet til følge med, men ikke har økonomisk mulighed for at sige fra. Det fører til, at arbejderne presses til tvungen og ofte ubetalt overarbejde.

'Fast Fashion' medfører desuden et stort spild og produktion af tøj, som ikke er designet til at holde særligt længe, hverken modemæssigt eller af rent fysisk kvalitet. 'Fast Fashion' er reelt kun muligt p.g.a. de utroligt lave produktionsomkostninger, som skyldes kronisk lave lønninger, undertrykkelse af fagforeninger, livsfarligt arbejdsmiljø og forurening af miljøet.'Fast Fashion' bidrager dermed til det "Race to the bottom", som plager den globale tøjproduktionen.

En af løsningerne på problemet er 'Slow Fashion', som arbejder med en bedre kvalitet af tøj som holder længere og som der derfor kan sælges for en højere pris, hvilket giver bedre mulighed for at tage et reelt hensyn til arbejderne og miljøet. I designfasen er det vigtigt at medtænke tidløst design og "emotionel durability", så forbrugeren ikke har lyst til at smide beklædningen ud efter nogle få måneder.

Det er derfor væsentligt at være opmærksom på om de butikker hvor du køber tøj er en "Fast Fashion" Butik. Læg mærke til om der løbende kommer mange ny kollektioner. Spørg i butikken.

Køber du mindre tøj, sparer du på ressourcerne. Køb i stedet tøj, der er lavet i en mere holdbar kvalitet og ikke går af mode lige med det samme.

Sandblæsning af jeans
Mange af de jeans, som sælges i butikkerne har deres særlige slidte look, fordi de er behandlet med sandblæsning. Når arbejdere i tøjindustrien arbejder med sandblæsning, vil de uundgåeligt komme til at indånde store mængder silicium-støv, som kan give dem lungesygdommen silikose. Det er en uhelbredelig sygdom, som bl.a. medfører åndenød, hoste og feber. I de sene stadier er sygdommen invaliderende og ofte dødbringende.

Sandblæsning har været forbudt i EU siden starten af 1960erne, men foretages i lande som Bangladesh, Kina og Tyrkiet. Alene i Tyrkiet anslås det, at mellem 8.000 og 10.000 arbejdere har arbejdet med sandblæsning i de sidste 10 år. Mindst 4.000 forventes at blive ramt af silikose. Indtil til nu er der registreret 1200 tilfælde af silikose og mange arbejdere er døde.

Der er dermed en direkte sammenhæng mellem et særligt design, hvor man får nye jeans til at se slidte ud og et livsfarligt arbejdsmiljø for tekstilarbejderne.

Det er svært for en almindelig forbrugere at se om slidmærkerne på jeans er lavet med sandblæsning. Spørg i butikkerne. En lang række tøjmærker (brands) har meddelt at de ikke vil benytte sandblæsning. Klik her for at se listen.

Bomuld
Konventionel bomuldsproduktion bruger flere kemikalier pr. arealenhed end nogen anden afgrøde og lægger beslag på mellem 10 og 16% af verdens pesticidforbrug. Pesticiderne gør stor skade på både miljøet og de landmænd som dyrker den konventionelle bomuld. Dette er for eksempel et problem i lande som Kina og Indien, hvor miljølovgivningen er utilstrækkelige og hvor der ikke tages de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger under sprøjtning, hvilket resulterer i mange tusinder tilfælde af forgiftninger hvert år.

Produktionen af økologisk bomuld er stærkt stigende i disse år og gør dermed mere bæredygtigt design muligt. En række producenter som fx Nudie Jeans er begyndt at bruge økologisk bomuld. Spørg i butikken og kig efter GOTS Mærket (The Global Organic Textile Standard). Det en standard for økologiske fibre som er anerkendt i hele verden. Se også under 'Bæredygtighedsmærker' i denne guide.

Læder
Fra et dyr bliver flået, til vi står med det endelige læderprodukt i hænderne, har læderet været på en lang - og i de fleste tilfælde også giftig - rejse. Op imod 80% af det læder der anvendes i dag er garvet med tungmetallet krom og en lang række af andre kemikalier, hvilket kan være stærkt skadeligt for både mennesker og miljø, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis.

Manglende beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger på garverierne udgør en stor fare for arbejderne, idet kontakt med krom og andre anvendte kemikalier bl.a. kan resultere i hudsygdomme, åndedrætsbesvær, nyre-relaterede sygdomme samt øge risikoen for udvikling af kræft. Samtidig er der også risiko for, at vandmiljøet og jorden bliver forurenet, hvis garverierne bl.a. ikke sørger for at rense deres spildevand og udvise omtanke for miljøet.

Læder kan kan blive certificeret med den nordiske miljømærkningsordning Svanen, som bl.a. sætter følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • International Labour Organization's (ILO) konventioner skal overholdes gennem hele produktionskæden. Dette omfatter bla. arbejdernes ret til at organisere sig, samt forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Producenter skal opgive navn på brugte slagterier, hud/skind-distributører og garverier.

Mere om miljømærket Svanen under 'Bæredygtighedsmærker' i denne guide.

Vintage og genbrug*
Som forbruger kan du også vælge at købe ting fra vintage -, genbrugsbutikker og loppemarkeder, låne og bytte og generelt finde måder at købe mindre nyt tøj. Dette er en måde at bremse den stigende hastighed, hvormed vi forbruger tøj, og bygger pres på industrien i det globale syd. Denne tilgang adresserer også problemet med miljø, affald og overforbrug af materialer, som tøjindustrien også i høj grad bidrager til. Vi vil dog tilføje at dette ikke er en langsigtet løsning på problemet, men snarere en tilføjelse til andre tiltag, du som forbruger kan gøre. At der er jobs til de mange tekstilarbejdere er afgørende for deres og deres familiers liv.

Det skal også nævnes at mange genbrugsbutikker dumper det tøj, som ikke bliver solgt på vækstmarkeder i U-landene og på den måde beskadiger den lokale modebranche. Du kan spørge din lokale genbrugsforretning hvordan de håndterer deres affald for at sikre dig at de ikke skiller sig af med det på denne måde.

Bæredygtighedsmærker
Der findes en lang række mærker til tøj og som forbruger kan det være ganske uoverskueligt. Der er dog tre mærker som er relativt udbredte som garanterer at tøjet er produceret på en bedre og mere bæredygtig måde.

GOTS Mærket (The Global Organic Textile Standard) stiller krav til både miljø og social ansvarlighed. For eksempel skal fibrene skal økologisk, en række kemikalier, blegemidler og farvestoffer er forbudte, og mærket stiller krav til, hvordan fabrikkerne håndterer spildevand. Kravene til arbejdsforholdene inkluderer blandt andet regler om arbejdstid, retten til at organisere sig i en fagforening og sikkerhed på fabrikken.

Mærket er en grøn cirkel med en hvid trøje. En række danske tøjproducenter og brands benytter GOTS mærket. Bl.a. By Green Cotton og KnowledgeCotton Apparel

På GOTS hjemmeside kan du læse mere om GOTS mærket og finde en liste over alle danske producenter og forhandlere med GOTS-mærket

gots-logo

Blomsten og Svanan kender du måske fra shampoo, vaskemidler eller toiletpapiret. Mærkerne bliver også brugt på tøj, hvor de stiller krav om en mere miljøvenlig dyrkning af bomuld, og at der ikke er skadelige kemikalier i det tøj, du køber.

Målet med miljømærkerne er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning. Derfor ser miljømærkerne på hele produktets rejse og de miljøproblemer der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer.

EU-Blomsten og Svanemærket og er Danmarks officielle miljømærker.

Mere information om Svanen og Blomsten kan findes på Miljømærkning Danmarks hjemmeside. Der kan man også finde en liste over mærkede produkter.

eublomsten svanen