postheadericon Søstrene Grene dropper azo!

Azokampagne

Sammen med deres øvrige varer sælger Søstrene Grene en del slik og fødevarer i deres butikker. Søstrene Grene har nu meddelt Aktive Forbrugere at de dropper de sundhedsskadelige azofarvestoffer.

 

Tidligere har bl.a. Anna & Claras Wasabi Ærter og Anna & Claras Håndlavede Bolsjer indeholdt forskellige azofarvestoffer. Alle azo-farvestoffer har vist sig at kunne give allergi-lignende symptomer såsom høfeber, nældefeber og astma. En engelsk undersøgelse fra 2007 viser at azo-farvestoffer kan kan forårsage hyperaktivitet hos børn.

I de sidste 18 måneder har en lang række supermarkedskæder og virksomheder har helt droppet azo-farvestoffer. Bl.a. Brugsen, SuperBest, CocaCola Company Norden, Dr. Oetker Danmark og Harboes Bryggeri A/S.

Kampagneleder Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere glæder sig over Søstrene Grenes beslutning: - Der sælges meget slik og fødevarer i butikker, der som Søstrene Grenes, ikke primært er fødevarebutikker. Det er rigtigt godt at disse butikker også er opmærksomme på azofarvestofferne og lader forbrugernes sikkerhed komme først.