postheadericon Fedmeindustrien vandt... første omgang

Vildledende markedsføring af fødevarer

Europa-parlamentet vedtog den 16 juni fødevareindustriens forslag til hvordan hvordan man skal kommunikere ernæring til europas forbrugere - det såkaldte GDA-mærke.

- "Det er himmelråbende tåbeligt. I en situation hvor antallet af bl.a. overvægtige  eller fede børn vokser ekstremt hurtigt har man givet efter for fedmeindustriens lobby, og lovfæster nu at forbrugerne skal vildledes om hvor ernæringsrigtig et produkt er", siger Klaus Melvin Jensen, kampagneleder i Aktive Forbrugere.

Virksomheder som Coca-Cola, Danone, Kellogg’s, Kraft, Nestlé, Pepsico, Unilever og Masterfoods er nogle af de virksomheder der har bakket op om mærket, mens ernæringsforskere og forbrugerorganisationer i Europa kraftigt har advaret mod GDA-mærket, der i høj grad giver virksomhederne mulighed for at fremstille deres produkter som sunde eller mindre usunde.

- "Det er min klare opfattelse at der nu er lagt en god grobund for at accelerere fedmeepedemien i Europa. Og mens firmaer som Coca Cola og Kellogs nu får mulighed for at tjene endnu flere penge på at gøre folk fede, vil de samfundsmæssige og menneskelige omkostninger stige og stige", siger Klaus Melvin Jensen.

Aktive Forbrugere har ligesom bl.a. Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer, Diabetesforeningen, De Samvirkende Købmænd, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og FDB, advaret mod den nu vedtagne GDA-mærkning.

GDA-forslaget skal også vedtages af EUs ministerråd før det kan træde i kraft. Der er derfor stadig mulighed for at det endelige forslag bliver ændret i en positiv retning.

Kort om GDA
På mange forarbejde fødevarer i de danske supermarkeder finde den såkaldte GDA mærkning, fx på morgenmadsprodukter, chips og slik. GDA står for Guideline Daily Amount eller vejledende dagligt indtag som det hedder på dansk. GDA er frivillig mærkningsordning som oprindeligt er udviklet af den europæiske fødevareindustri.

GDA mærkningen viser indholdet af energi, sukker, fedt og salt i én portion af fødevaren. Mærket viser i procent hvor meget disse mængder udgør af en gennemsnitlig forbrugers vejledende daglige indtag.

Når man fx spiser en portion Kellogs Frosties kan man se at den indholder 13% af ens vejledende daglige sukker indtag og 6% af saltet. Så er 87% sukker og 94% salt tilbage til hvad man ellers skal spise den dag.

Problemet er først og fremmest at portionsstørrelserne fastsættes af fødevareproducenterne selv. Fx angives en portion Kellogs Frosties som 30 gram, selv om langt de fleste spiser en portion som indeholder meget mere end 30 gram. Ligesom der angives to portioner i en ½ liter Coca Cola, selv om langt de fleste vil drikke hele flasken. Helt absurd bliver det når portionsstørrelsen på Läkerol angives til 1-2 pastiller. Jo mindre portionstørrelse jo "sundere" fremstår GDA mærkning.

Så er der problemet med den "gennemsnitlige forbruger". I GDA mærkningen er dette defineret som en kvinde på 40 år med et energibehov på 2000 kcal. Men GDA mærkningen tager slet ikke hensyn til at børn har et langt mindre energibehov end voksne, hvilket betyder at GDA værdierne reelt ikke kan bruges til børn.

Reelt er GDA mærkningen et vildledende salg af elastik i metermål, som i praksis vil gøre det mere besværligt for forbrugerne at træffe et sundt valg når der skal købes fødevarer. Følger man GDAen risikerer man helt enkelt at komme til at spise alt for meget.


Gør noget! Bliv medlem af Aktive Forbrugere og støt arbejdet for at fremme bæredygtige fødevarer af en god kvalitet. Som medlem har du også mulighed for at deltage direkte i Aktive Forbrugeres kampagner. Klik her for at blive medlem!