postheadericon Test afslører stråforkortere i brød og mel

En lang række brød og melprodukter indeholder stråforkortningsmider. Det afslører en ny test fra Aktive Forbrugere.

Forskere har i årevis mistænkt stråforkortere for at være skyld i mænds dalende sædkvalitet.

Stråforkortningsmidler benyttes af landbruget til at bremse kornets længdevækst således at den bedre kan tåle vind og regn uden at knække.

I 2002 fik en lignende undersøgelse fra Aktive Forbrugere OTA Solgryn og en lang række andre havegrynsmærker til at droppe stråforkortere.

Kampagneleder Jeppe Juul fra Aktive Forbrugere håber at brød- og melproducenterne også vil droppe stråforkorterne:
- "Det er på tide at følge havregrynsproducenternes gode eksempel og sætte hensynet til forbrugernes helbred forrest."


Resultatet af testen

Testen fandt stråforkortningsmidler i:

  • 5 ud af 13 testede rugbrød
  • 4 ud af 9 franskbrød
  • 5 ud af 13 typer hvedemel
  • 2 ud af 2 typer brødblandinger.

Brød og mel med stråforkorter blev fundet i bl.a. Coop, Føtex og Superbest. Samt en i række lokale bagerier.

Klik her for at læse mere på avisen 24timers hjemmeside.