postheadericon Fakta om sandblæsning af jeans

Hvad er sandblæsning? Hvorfor sandblæses jeans? Hvad er de sundhedsmæssige risici? Hvad er silikose? I hvilke lande foregår der sandblæsning? Er sandblæsning af jeans lovligt? Læs fakta om sandblæsning af jeans.


Hvad er sandblæsning?

Som navnet antyder, er sandblæsning en proces, hvor sand sand blæses under højt tryk for at udjævne eller ændre overflader. Sandblæsning har traditionelt været anvendt i byggeriet, til bl.a. bearbejdning af metal. Natursand indeholder mineralet silicium. På trods af sundhedsrisici, tillader et EU-direktiv sandblæsning, forudsat at de slibende materialer indeholder mindre end 1% silicium (i USA mindre end 0,5% silicium) og der skal stilles værnemidler til rådighed.


Hvad er sandblæsning af jeans?

Sandblæsning af jeans defineres som eroderende / slibende proces, der bruges til demin, der bliver bleget og slidt, når højtryks- kompressorer blæser sand på dem.

Ifølge den tyrkiske Solidarity Committee of Sandblasting Labourers, indeholder sandet, der bruges til sandblæsning i Tyrkiet op til 80% silicium.

I mange lande som Tyrkiet og Bangladesh, foregår sandblæsning af jeans manuelt. Arbejderne anvender højtrykspistoler direkte på jeans, hvilket medfører at der spredes støv i arbejdsmiljøet.


Hvad er de sundhedsmæssige risici? Hvad er silikose?

Når man bliver udsat for siliciumstøv forårsager det silikose i lungerne, når arbejderne indånder støvet.

Silikose blev diagnosticeret i forbindelse med denim sandblæsning for første gang i Tyrkiet i 2005. En læge konstaterede, at de fleste unge mandlige arbejdere, der havde arbejdet i jeansværkstederne blev syge. Tidligere var arbejderne blevet fejldiagnosticeret med tuberkulose.

Indtil da var silikose blevet sat i forbindelse med arbejdet i miner, på byggepladser samt ved fremstilling af glas og keramik. I Danmark har vi oplevet sygdommen hos arbejdere, der beskæftigede sig med asbest.

Silikose "er en uhelbredelig lungesygdom forårsaget af inhalation af støv indeholdende fri krystallinsk silicium. Det er irreversibel proces og sygdommen udvikler sig, selv om man ikke længere bliver udsat for støvet. Ekstremt høj eksponering er forbundet med meget kortere latenstid og en hurtigere sygdomsudvikling. (...) Silikose fører til tilstande som lungefibrose og emfysem. (...) I senere faser kan kritiske tilstande blive invaliderende og ofte dødelige. " (WHO, Faktablad nr. 238, maj 2000)

Arbejderne dør, fordi de ikke kan trække vejret ordentligt længere. Der er ingen kendt kur.

Sygdommen opstår normalt efter 20 til 30 års eksponering i mineindustrien. Men når de udsættes for massivt støv bliver arbejderne syge hurtigere. I Tyrkiet er sandblæsningsarbejdere blevet syge selv efter at have haft arbejdet  i periode så kort som seks måneder.

Silikose er klassificeret som en erhvervssygdom. WHO og ILO har lanceret en internationale program Global afskaffelse af silikose i 1995, men indtil videre ikke synes at omfatte aktiviteter på silikose i tøjindustrien.


Hvorfor sandblæses jeans?

Multinationale modefirmaer efterspørgsel sandblæste jeans. I forhold til andre teknikker, opnår man med sandblæsning et meget præcist bleget udseende. Man kan anvende sandblæsning på afgrænsede dele af tøjet. På den måde kan man opnå de specielle mønstre og effekter, som designere kræver. Med stenvask opnår man i modsætning hertil et mere ensartet slidt udseende.

Hvis man ikke tager hensyn til de sundhedsmæssige risici, er sandblæsning en meget billig proces, for siliciumrigt sand er ikke dyrt og manuel sandblæsning kræver kun simple teknikker. Men med worn-out/vintageagtigt udseende kan jeans sælges til en langt højere pris - op til en tredobling af værdien.


Hvad er situationen i Tyrkiet

I Tyrkiet er jeans blevet sandblæst i små værksteder og fabrikker i den uformelle sektor, ureguleret og ukontrolleret af myndighederne især i starten af 0'erne. På grund af den øgede bevidsthed om det og en offentlig kampagne, har sundhedsministeriet forbudt jeanssandblæsning fra marts 2009.

Det anslås, at mellem 8.000 og 10.000 arbejdere har arbejdet i sandblæsningsværksteder i det seneste årti. De fleste har været ansat uformelt; migrant-og børnearbejderne har været beskæftiget illegalt. 4000 til 5.000 skønnes at blive berørt af silikose. Men de fleste arbejdere er ikke klar over risikoen. The Solidarity Committee har haft kontakt med 550 berørte arbejdere og kender til mindst 46 dødstilfælde i november 2010. Men Solidarity Committee har problemer med at få fat i de berørte arbejdere - bl.a. fordi nogle af dem er migrantarbejdere fra Rumænien, Moldavien, Azerbajdjan og Georgien.

I januar 2010 vedtog det tyrkisk Sundhedsministerium en bekendtgørelse om  at give alle silikosepatienter gratis sundhedsbehandling uanset deres sociale forsikringsforhold. Solidarity Committee havde kæmpet for en sådan lov, som ikke dækkede sandblæsningsarbejderne tidligere.

Sandblæsningsarbejderne står stadig over for vanskeligheder. Da de havde arbejdet uden formelle kontrakter, er de ikke dækket af en social forsikring og modtager ikke nogen pensioner. De er derfor nødt til at anlægge retssager for at kræve invalidepensioner. Ved udgangen af september 2010 vandt sandblæsningsarbejderen Yilmaz Dimbir (32 år), som havde sandblæst jeans på en ikke-registreret fabrik og fået silikose, en retssag som den første berørte arbejder: Han har fået socialforsikring, som om han havde været en registreret arbejdstager.


Hvem er the Solidarity Commitee for Sandblasting Labourers?

Solidarity Committee blev dannet i juni 2008 for at føre kampagne mod  sandblæsning af jeans i Tyrkiet og resten af verden. Solidarity Committee samler berørte arbejdere, arbejdsmedicinere, advokater, journalister, musikere, fagforeningsfolk, etc..

De kører en bred oplysningskampagne og sigter på at organisere sandblæsningsarbejderne. Mens de har opnået den første succes med forbuddet mod jeanssandblæsning i Tyrkiet, fortsætter de med at støtte de syge arbejdere med at få lovlig adgang til kompensationer og invalidepensioner.


Hvordan er situationen på verdensplan?

Research blandt CCC´s  partnere i tøjproducerende lande viser, at sandblæsning af jeans finder sted eller har fundet sted i Tyrkiet (nu forbudt), Bangladesh, Mexico, og Cambodja. Research fra den svenske NGO Fair Trade Center bekræfter, at sandblæsning har fundet sted i Kina, Bangladesh og Pakistan.

Den tyrkiske Solidarity Committee mener, at sandblæsning i tøjindustrien  også finder sted i Kina, Bangladesh, Indien, Indonesien og Mexico. Da forbuddet i Tyrkiet trådte i kraft i marts 2009, flyttee jeansproducenterne angiveligt deres sandblæsningsordrer fra Tyrkiet til Egypten, Jordan, Syrien, Bangladesh og Kina.