postheadericon Lakrids

Konkret økologi

lakridsLakrids har en lang historie bag sig og er i dag en meget afholdt slik i Danmark. Men før i tiden blev lakrids mere opfattet som medicin og lægemiddel. Denne opfattelse findes stadig i Kina.

Ser man på ingredienslisten er der ikke den store forskel på økologisk og konventionelt lakrids. Begge består hovedsagelig af sukker, hvedemel og rålakrids. Forskellen ligger i produktionen af sukker og hvedemel hvor der ikke må bruges pesticider og kunstgødning i den økologiske produktion.


Hvordan fremstilles lakrids?

 Lakrids laves af Lakridsrod. Roden tørres først, herefter knuses den og opløses i vand. Denne blanding koges ind til en sort, blød masse. Denne masse kaldes rålakrids. Rålakridsen er den ingrediens lakridsproducenterne arbejder videre med. Rålakridsen kan laves om til andre produkter, som kan tilsættes lakridsproduktionen, blandt andet lakridspulver.

Rålakridsen blandes med hvedemel, sukker, sirup og evt. smagsstoffer, det hele koges i et par timer. Når lakridsmassen er færdig kan den enten presses eller støbes i ønskede forme. Presset lakrids bliver blød lakrids, mens støbt lakrids bliver hård. Herefter tørres lakridserne, overfaldehandles med biviks og hældes på pose og så er de klar til at blive solgt.

Klik for at læse mere om bivoks til overfladebehandling af slik


Forskel på økologisk og konventionel lakrids

De økologiske og konventionelle lakridser ligner hinanden på mange punkter. De er begge overfladebehandlet med de samme ingredienser. Emballagen er også i begge tilfælde plastik og pap.

For begge slags produkter gælder at de ikke indeholder tilsætningsstoffer. Aroma kan både findes i økologisk og konventionel lakrids.

Denne aroma er anvendt på trods af at de indeholder rålakrids, som skulle menes at være grundingrediensen i lakrids. Når aromastoffer alligevel anvendes, hænger det sammen med, at rålakrids ikke er hovedingrediensen i de undersøgte produkter. Aromaen dækker altså over at rålakrids kun i lille omfang er anvendt.

Det der tydeligst adskiller konventionel og økologisk produktion, er de økologiregler den økologiske produktion foregår efter. I lakridsens tilfælde er sukker og hvedemel de ingredienser økoreglerne i højest grad har en indflydelse på. Økologisk lakrids indeholder hvedemel og rørsukker fra økologiske landbrug, mens konventionel lakrids indeholder konventionelt roesukker og hvedemel. 

Klik for at læse mere om produktionen af sukker

Reglerne for produktion af økologisk hvedemel, adskiller sig fra konventionel produktion, ved forbud mod anvendelse af sprøjtemidler og kunstgødning. I stedet for bekæmper man ukrudtet mekanisk og ved ukrudtsbrænding. Herudover er brug af stråforkortere forbudt. Økologisk landbrug beskytter sine marker mod skadedyr og sygdomme ved at anvende sædeskifte. På den måde undgår man også at udpine jorden.

Klik for at læse mere om sprøjtemidler og kunstgødning


Forskellen på økologisk og konventionel lakrids


Økologisk

Konventionel

Rålakrids

Ja

Ja

Overfladebehandling

Ja, bivoks og carnaubavoks

Ja, bivoks og carnaubavoks

Sukker

Rørsukker

Roesukker

Tilsætningsstoffer

Nej

Nej

Aroma

Ja

Ja

 


Eksempel på ingredienslister


Økologisk

Rørsukkermelasse, hvedemel, lakridspulver, stjerneanisolie, Overfladebehandlingsmidler: bivoks og carnaubavoks.


Konventionelt

Mørk sirup, hvedemel, glukosesirup, majsstivelse, rålakrids, kogsalt, aroma, overfladebehandlingsmidler: bivoks og carnaubavoks.


Kilder

Toms Gruppen A/S hjemmeside om Ga-Jol: http://gajol.dk/Ga-Jol.aspx
Sådan laver man lakrids, Peter Bejder, 2000
Sådan laver man lakrids, Poul Due, 1983, 2. oplag

 

Flere aktikler om konkret økologi

> Lakrids
> Bacon
> Mandariner
> Hindbærbrus
> Kyllingepølser
> Sukker
> Frossen Pizza
> Leverpostej