postheadericon Emballage

Konkret økologi

De fleste fødevare emballeres, hvad enten de er økologiske eller ej.

Når emballage, plastik, film og tryksager fremstilles anvendes der ofte kemiske stoffer. Disse stoffer kan i sidste ende kan de havne i den fødevare der emballeres. Fx med PCV-film kan der foregår en "vandring" af skadelige kemiske stoffer (blødgører) fra emballagen til fødevaren. Derfor er det vigtigt, at de stoffer der afgives til maden ikke afgives i skadelige mængder. 

Derudover kan det overvejes, hvordan man kan emballere med størst muligt hensyn til miljøet. Glas og andre genanvendelige emballager er klart de mest miljøvenlige, hvis de altså bliver genbrugt og ikke smidt ud med det almindelige husholdningsaffald. Nogle producenter dobbeltemballerer deres produkter, ved først at komme fødevaren i emballage og herefter igen pakke den ind. Set fra en miljømæssigt synsvinkel er det ikke en god idé, men for forbrugeren vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt.


Eksempel: Emballering af leverpostej

Til emballering af leverpostej anvendes oftest aluminiumsbakker. Miljømæssigt er denne emballage ikke hensigtsmæssig, da aluminium er energimæssigt dyrt at producere. En undersøgelse lavet i 1999 af Miljøstyrelsen viser, at der er en betydelig miljøbelastning ved fremstilling af aluminium. Derudover er der kun en miljømæssig gevinst, hvis det genanvendes. Langt de fleste aluminiumsbakker anvendt til leverpostej, vil højst sandsynligt ende i husholdningsaffaldet, og dermed ikke blive genanvendt.

Set fra producentens synspunkt er aluminiumbakker den ideelle emballage. Aluminium tåler opvarmning, og kan derfor både anvendes under produktion og salg. Derudover kan forbrugerne varme deres leverpostej i emballagen, når der skal serveres varm leverpostej. Sammenlignet med hvor meget leverpostej der sælges, er det sikkert begrænset hvor tit aluminiumsbakken bruges til genopvarmning af forbrugeren.


Kilder

Alt om kost hjemmeside (Fødevarestyrelsen: www.altomkost.dk