postheadericon Pesticider og mandariner

Konkret økologi

Mandariner er en af de fødevarer hvor der ofte findes pesticidrester.

 

Pesticidrester og kontrol 

I Danmark udtager de lokale fødevareregioner stikprøver for at undersøge, hvor mange pesticidrester, fødevarerne indeholder. Formålet med stikprøverne er dels at kontrollere, om fødevarer indeholder pesticider udover de fastsatte grænseværdier og dels at vurdere, om de mængder af pesticider, befolkningen indtager, ligger på et acceptabelt niveau. 

Der tages stikprøver på både de udenlandske og danske frugter og grøntsager, der sælges til danske forbrugere. 

Prøvernes udtages hyppigst hos importørerne. Importørerne checkes for fungerende egenkontrolprogram. Leverandørerne er ”garanter” for at der ikke sker overskridelser 

Ved overskridelser gennemgås genkontrolprogrammet og avleren stilles til ansvar. 

Fødevareregionerne kan udskrive bøder eller give påbud. 

Enkelte eksportører er gået sammen i sammenslutninger, der sikrer kontrol og kontrakter med hensyn til pesticidrester og overskridelser. Det er dermed de største importører der har procedurer på området. I tilfælde af overskridelser inden for disse sammenslutninger udelukkes leverandøren/avleren hvis der ikke foreligger en ”ordentlig forklaring” på overskridelsen Anden gang en avler overskrider grænseværdierne bliver han smidt ud af sammenslutningen (1) 


Pesticiderne og deres egenskaber 

Pesticider bruges verden over som bekæmpelsesmidler både i og udenfor landbruget. Pesticider eller bekæmpelsesmidler er toksiske stoffer, der bevidst spredes i naturen, netop på grund af de toksiske egenskaber. 

Traditionelt har man anvendt kemiske pesticider som: 

  • Insekticider - mod insekter 
  • Herbicider - mod ukrudt
  • Fungicider - mod svampeangreb

Derudover anvendes vækstregulerende midler, der dækker over en lang række, kemisk set, meget forskellige stoffer. En ny type bekæmpelsesmiddel er de mikrobiologiske midler. Disse midler omfatter bakterier, svampe og virus. Pesticider bruges primært til at bekæmpe skadevoldere ved produktion af frugt, grøntsager og korn. Desuden anvendes mindre mængder ved produktion af kød samt som f.eks. træbeskyttelsesmidler. 

800 forskellige pesticider er registreret i EU. Høje doser af restkoncentrationer kan være skadelige og spredes i økosystemet eller ophobe sig og derigennem indføres i den menneskelige fødekæde. Nogle af disse pesticider kan være kræftfremkaldende eller have en skadelig indflydelse på nervesystemet, det respiratoriske system, reproduktionsevnen, og immunsystemet og/eller være hormonforstyrrende. 


Pesticider i mandariner

De fire nedenstående pesticider er nærmere beskrevet, da det rester af disse ofte findes i stikprøver af clementiner og mandariner.

Imazalil 

Svampemiddel. Den amerikanske miljøstyrelse anser det for “sandsynligvis kræftfremkaldende”. Mistænkt for at være skadelig for reproduktionsevnerne. Klassificeres af WHO som tilhørende den 3. farligste gruppe af sprøjtemidler (2). 

Chlorophyrifos 

Insekticid. Oprindelig udviklet at tyskerne under 2.verdenskrig. Klassificeret som tilhørende den 3. farligste gruppe af sprøjtegifte af WHO (2). Organophosfat, hvilket betyder at pesticidet er farligt for nervesystemet og hjernen. Det automatiske nervesystem, der bl.a. styrer vejrtrækningen kan også påvirkes af organophosphater, hvilket har ført til hypoteser om at organophosphater er relaterede til respiratoriske sygdomme hos børn og dermed også til udvikling af astma.

Chlorophyrifos har været anvendt indendørs mod myrer og termitter og lopper (i USA), men er nu forbudt. Ved at indånde, indtage eller berøre Chlorophyrifos kan følgende symptomer opstå: Voldsom tåredannelse, ukontrolleret urineren, svaghed, svimmelhed, opkast, diare, hovedpine. Ved højere doser kan der opstå lammelse i det respiratoriske system. Chlorophyrifos er mistænkt for at kunne påvirke det endocrine system/hormonforstyrrende, hvilket betyder at det påvirker den naturlige funktion af hormonerne estrogen, androgen og thyroid (3). 

Malathion 

Organophosfat, hvilket betyder at pesticidet påvirker nervesystemet. Kan give hjerne og udviklingsskader. Mistænkes for at være hormonforstyrrende. Klassificeres af WHO som tilhørende den 4. farligste gruppe af sprøjtegifte. Findes bl.a. i lusemidler (2). 

Mistænkes for at påvirke arvemassen hos mennesker og sandsynligvis også reproduktionsevnen. Nogle mener pesticidet kan øge risikoen for kræft (ncchem.com). Malathion har den evne at det mindsker aktiviteten af de enzymer der i leveren skal medvirke til at rense kroppen for giftstoffer. Malathion hæmmer dermed kroppens naturlige måde at afgifte sig på, hvilket resulterer i at giftstofferne forbliver længere tid i kroppen. 

Malathion svækker immunsystemet bl.a. ved at hæmme en bestemt type hvide blodceller (Cytotoxic lymphocytter, CTL). CTL er programmerede til at angive kræftceller og virusinficerede celler (safe2use.com). Yderligere er der fundet undersøgelser der viser at Malathion kan give defekter ved fødslen hos frøer og skildpadder, samt ødelægge rejers evne til at lokalisere føde. Det ser ud til, at selvom der skal bruges mere Malathion end andre pesticider i en dødelig dosis, så skal der mindre Malathion til for at øge risikoen for defekter ved fødslen, svækkelse af immunforsvaret og genetisk påvirkning (safe2use.com). 

Malathion kan bruges i en lokkemadsblanding til bekæmpelse af Mediterranean fruit fly. Meget små mængder bliver sprayet ud i mindre områder og tiltrækker hunfluen, hvilket har vist sig meget effektivt og meget mindre ødelæggende for citrusplantens økosystem (4). 

Dicofol

Insekticid. Organochlorine pesticid (ligesom DDT, lindan, mfl.). DDT er et af mellemprodukterne når Dicofol produceres. Dicofol er en nervegift. Ved indtagelse eller indånding kan følgende symptomer opstå: Kvalme, svimmelhed, svaghed og opkast. Ved berøring kan der opstå hudirritationer og udslæt, ved øjenkontakt … ved forgiftning påvirkes leveren, nyrerne og nervesystemet. 

Dicofol kan lagres i fedtvæv, ved intensiv aktivitet eller afmagring kan Dicofol blive aktiveret, hvilket kan resultere i fremkaldelse af symptomerne selv lang tid efter påvirkning af pesticidet. 

Dicofol er mistænkt for at være hormonforstyrrende. US EPA (Environment Protection Agency) har klassificeret Dicofol i gruppe fire som muligvis kræftfremkaldende hos mennesker. Hos nogle arter ses der en negativ effekt på reproduktionsevnen. Miljømæssigt har Dicofol en halveringstid på mellem 60 dage og 4 måneder afhængig af jordforholdene. Dicofol akkumuleres i mindre grad end DDT i naturen.

Grænseværdi for Dicofol var oprindeligt på 0.02 mg/kg men er blevet hævet til 2.0 mg/kg med udgangspunkt i den reelle anvendelse i producentlandende. Efter Fødevarestyrelsens opfattelse er den nye grænseværdi sundhedsmæssigt forsvarligt.


Noter 

(1) Telefonsamtale Steen Jespersen, Fødevareregion København, 18.03.04 

(2) Drogeriet

(3) Pesticide Action Network North America (PANNA) – www.panna.org

(4) P. Spiegel-Roy: Biology of citrus. S.136. 1996


Kilder

Fødevarestyrelsen om sprøjtegifte 

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Emner/Kemi_og_medicin/Sproejtegifte.htm

Pesticider til jul, Rapport, Danmarks Aktive Forbrugere