postheadericon Vildledende markedsføring af fødevarer

Det vrimler med fuskere og plattenslagere i fødevarebranchen. Tvivlsomme produkter fylder op på hylderne og i kølediskene. Eksemplerne er mange. Gammeldags chokoladeflødeis hvor hovedingrediensen er vand og produktet holdes sammen af stabilisatorer. Hollandaise sauce proppet med smagsforstærkere og farvestof. Slik hvor frugsmagen er pumpet med kunstig aroma. Man kan blive ved og ved.

Alt for Mange virksomheder prøver i at snyde forbrugerne ved at lade som om deres varer er bedre end de er. Aktive Forbrugere arbejder på at bekæmpe denne form for svindel og har anmeldt flere hundrede varer til fødevaremyndighederne for ulovlig og vildledende markedsføring.

postheadericon Premier Is er ikke gammeldags

Vildledende markedsføring af fødevarer

PremierIs jordbaeris

Fødevaremyndighederne har givet Premier Is forbud mod at kalde deres produktserie af Gammeldags flødeis for 'Gammeldags'. Der er intet gammeldags over hverken opskrift eller fremstillingsmetode. Afgørelsen kommer efter en anmeldelse fra Aktive Forbrugere.

Is-serien indeholder vand som erstatning for noget af fløden. Der tilsættes gul farve i isen for at maskere, at der ikke bruges æg. Rød farve for at give indtryk af at isen indeholder flere jordbær end den gør. Ligesom der benyttes stabilisatorer som xantan-gummi for at holde sammen på isen. Det er meget langt fra at være gammeldags flødeis.

Læs mere…

 

postheadericon Knorr stopper vildledning om smagsforstærkere

Vildledende markedsføring af fødevarer

Det internationale fødevaremærke Knorr stopper nu deres vildledende markedsføring af produktserien FOND "DU CHEF" (Kokkens fond). Aktive Forbrugere anmeldte i juli Knorr til Fødevarestyrelsen for overtrædelse af artikel 16 i fødevareforordningen om vildledende markedsføring.

Knorr har markedsført FOND "DU CHEF" som værende uden tilsatte smagsforstærkere, selvom den er tilsat gærekstrakt, som netop har et højt indhold af smagsforstærkeren mononatriumglutaminat. Knorr har tidligere benyttet samme vildledende markedsføring for deres pulversaucer og lasagneprodukter, men ændrede også denne markedsføringen efter en anmeldelse fra Aktive Forbrugere.

Læs mere…

 
Flere artikler...